Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Førskolegruppen

På Dagnæsskolen kalder vi vores førskole for FORÅRS-SFO

Det gør vi fordi, at vores fokus er på leg, fællesskab og deltagelsesmuligheder i relationsarbejdet.

Vi har et tæt og godt samarbejde med Dagnæs Børnehus, men kommer der børn fra andre institutioner, er vi opsøgende og inviterer dem til et tæt samarbejde.

Det er både pædagoger fra børnehaven og skolen, der i et tæt samarbejde planlægger forløbet i Forårs-SFO:

  • der afholdes overleveringsmøder, hvor der informeres om børnegruppen
  • der afholdes informationsmøde og besøgsdag for børn og forældre
  • der afholdes overleveringsmøde mellem børnehave, skole og forældre, hvor der er behov for dette

Børnehaveklasselederne samarbejder ligeledes med førskolepersonalet, og børnene besøger flere gange klasserne, hvor de senere skal gå i børnehaveklasse.

I løbet af året kommer Dagnæs Børnehus på skolen med børnegruppen hver fredag formiddag, hvor de går på læringscentret og låner bøger, bruger gymnastiksalen, leger i SFO og spiser madpakker. På denne måde lærer børnene skolens rammer at kende inden start i Forårs-SFO.