Princip for FRITAGELSE FRA SKOLEGANG
På Dagnæsskolen oplever vi det som en rigtig god fællesoplevelse, når forældre og børn holder familieferie. En ferie kan være både spændende og lærerigt for et barn, og det at være sammen med sin far og mor har en uvurderlig betydning for et barns udvikling. Det er i høj grad oplevelser, vi som skole kun kan støtte og opfordre til.
Da børnene har 11 ugers ferie i løbet af et år plus små en-todags ferier, opfordrer vi kraftigt til, at børnenes ferier placeres udenfor skoletiden, hvis det overhovedet er muligt.
Fritagelse af elever i skoletiden sker på forældrenes eget ansvar, og vi kan som skole ikke tage ansvar for den manglende undervisning, idet vi ikke kan tilbyde at lave specielle undervisningsforanstaltninger eller tiltag, når eleven bedes fri til ferie i skoletiden.
Det er skolens ønske, at forældre på Dagnæsskolen først og fremmest vil opfatte dette som et udtryk for vores ønske om at skabe en kvalificeret undervisning.
Ønsker forældre deres barn fritaget for undervisning sendes skriftlig besked til klasselæreren, som kan give fri i op til 1 dag. Er der behov for længere perioder, bedes I kontakte skolens ledelse gennem klasselæreren.
Ovennævnte godkendt af skolebestyrelsen november 2019