Princip for klassedannelser
Det overordnede mål for fordeling af elever i klasser er at sikre de bedst mulige vilkår for læring og trivsel.
Vedr. etablering af børnehaveklasser:
Indskolingslederen har ansvaret for klassedelingen samt hvornår den endelige klassedeling skal finde sted.
Førskolepersonalet fra SFO og børnehave, børnehaveklasseledere og ledelse inddrages i relevant omfang.
Der foretages fordeling hvor følgende tages i betragtning:
- Børnenes indbyrdes lege- og samarbejdsrelationer – de nuværende og nye
- Gruppedynamikker
- Jævne klassestørrelser.
- Jævn fordeling af piger og drenge.
- Særlige forhold i den enkelte klasse.
- Det samlede billede af det enkelte barn fra børnehave og førskolegruppe.
Ovennævnte godkendt af skolebestyrelsen november 2019
Vedr. etablering af nye klasser på 7. årgang:
Ved opstart i 7. klasse dannes der nye klasser for at styrke elevernes sociale udvikling og deres læring.
Der foretages fordeling, hvor følgende tages i betragtning:
- En ligelig fordeling af køn
- Jævne klassestørrelser
- Opmærksomhed på elever med særlige behov
- Opmærksomhed i forhold til elevernes personlige, faglige og sociale styrker og udfordringer
- At alle elever kommer i klasse med klassekammerater, som, vi forventer, de trives godt med
Ledelsen har ansvaret processen for klassedannelsen og den endelige klassedannelse. Lærerne og eleverne på 6. årgang inddrages i processen.
Ovennævnte godkendt af skolebestyrelsen marts 2025