Princip for vikardækning
I tilfælde af medarbejders fravær, sætter skolen i udgangspunktet vikar ind i den pågældendes skema eller samlæser med naboklassen.
Hvis det ikke er muligt at skaffe kvalificeret vikar eller samlæse med naboklassen i mellemtimer eller ydertimer, kan elever i udskolingen (7. - 9. klasse) gives fri uden forudgående varsel.
Elever i 7. til 9. klasse kan arbejde selvstændigt på skolen eller sendes hjem. I udgangspunktet skal eleverne altid have anvisning på, hvilke undervisningsmaterialer de efter aftale med medarbejderne kan/skal arbejde med på skolen eller hjemme.
Elever i børnehaveklasse til 6. klasse får altid vikardækning eller samlæser med anden klasse.
Ovennævnte godkendt af skolebestyrelsen oktober 2023