Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for og beskrivelse af klasseforældregruppen

Princip for og beskrivelse af klasseforældregruppen

Klasseforældregruppen har ingen formel kompetence. Klasseforældregruppen er med til at præge livet i klassen og på skolen.

FORMÅL:

  • Styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde.
  • Styrke fællesskabet mellem alle klassens forældre.
  • Styrke Dagnæs-kulturen.
  • Styrke forældrepower.
  • Give gode råd og tips videre til hinanden.

VALG:

  • Der skal vælges 2 - 5 forældre som klasseforældre på skoleårets første forældremøde.
  • Klasseforældrene vælges, så både drenge- og pigegruppen er repræsenteret.
  • Man beslutter i klassen, om man er valgt for et eller to år på første forældremøde i 0. klasse.
  • Vi tilråder, at der sker løbende udskiftning, således at hele gruppen ikke udskiftes på en gang og således at flest mulige forældre har mulighed for at være klasseforældre

OPGAVER:

  • Laver en forventningsafstemning med klassens forældre omkring hvor mange og hvilke typer af aktiviteter, der skal arbejdes med i løbet af skoleåret.
  • Står for at arrangere sociale aktiviteter for elever og deres forældre/familie.
  • Uddelegerer evt. opgaver til resten af forældregruppen omkring planlægning af arrangementer, så alle forældre får et ansvar for den sociale trivsel i klassen.
  • Arrangerer evt. lege-/venskabs- eller trivselsgrupper i samarbejde med klasselæreren.
  • Står for klassekassen.
  • Sikrer fælles retningslinjer i fritiden for klassen vedr. f.eks. fødselsdage, sociale medier, rygning, alkohol.
  • Tager kontakt til nye børn og forældre i klassen, og byder dem velkommen.

SAMARBEJDE MED KLASSELÆRER:

  • Klasseforældrene informerer løbende klasselæreren omkring deres arbejde.
  • Klasselæreren indkalder til og deltager på det første planlægningsmøde, som klasseforældrene afholder i starten af skoleåret.
  • Klasselæreren har mulighed for at deltage i 1 klassearrangement, såfremt det ligger på hverdage.
  • Arrangerer sammen med klasselæreren det praktiske vedr. forældremøder (kaffe, the, kage til møderne) og kommer med eventuelle input til dagsordenen.

Klasseforældrene er IKKE bindeled mellem forældre og skolen (lærer, ledelse, SFO eller skolebestyrelsen)

Klasseforældrenes rolle er IKKE at løse problemer i eller omkring klassen.

Ovennævnte godkendt af skolebestyrelsen november 2019