Forespørgsel om booking: Send mail til Teknisk Serviceleder Jan Vissing Andersen: dag.tsa@horsens.dk med dato for arrangementet, fra kl. til kl., kontaktperson og dennes mobilnr. og type af arrangement (SFO Øst lokaler udlånes ikke).
Nøgle: Kontaktpersonen afhenter nøglen i ugen op til arrangementet efter aftale med Teknisk Serviceleder.
KONTAKTPERSON: ANSVARLIG FOR AT FORÆLDREGRUPPEN ER BEKENDT MED:
Lokalerne kan tidligst benyttes fra kl. 17.15 (fredage fra kl. 16.30). Det er ikke muligt at komme og forberede før.
Inden arrangementets start: skal I tage foto af lokalerne, så I husker hvor borde, taburetter og andet har deres plads. Legesager og spil skal være ryddet op.
Møbler i køkkenet må ikke flyttes. Pas på gulve og møbler, hvis der skal rykkes rundt.
Vi har rigtig mange der låner vore lokaler, og vi gør det gerne! For at få det til at fungere, er I forpligtet på at være grundige og præcise med oprydningen.
Smartboardet på GRØN stue: må benyttes og betjenes af voksne. Medbring egen computer der kan tilsluttes med HDMI eller VGA. Efter brug tilsluttes SFO’ens computer, så den er klar til brug.
Udendørs legeredskaber fra skuret: må ikke benyttes.
Grill: Medbringes evt. selv, da skolen ikke længere har grill til udlån.
Garderobeområdet: bruges kun som gennemgang til toilet.
Tøndeslagning: må ikke foregå inde i SFO’s lokaler. Henvises til Rottehullet eller gymnastiksalen (aftales ved booking).
Personalestuen: må ikke benyttes. Skal forblive aflåst under hele arrangementet.
Affald: placeres i stålburet ved Skolebakken opdelt i de fraktioner som skolen sortere i.
INDEN I GÅR HJEM: lys slukkes og alt lukkes og aflåses: vinduer på toiletter og gang, døre fra garderoben og ud til Grønnegården, fra trappeopgang til garderobe, fra SFO-gang til trappeopgang, alle døre til stuer. Udenfor: gitterlåge i Grønnegården og døren fra rottehullet ud til Skolebakken. Oprydning. Husk at tørre bordene grundigt af. Rester i køleskabet fjernes. Benytter I SFO’ens klude, skal de samles i pose ved vasken på GUL stue.