Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fase 2

På Dagnæsskolen består Fase 2 af 5. - 9. årgang.

5. og 6. årgang starter dagen med 15 min. læsebånd. De fleste dage er der skolegang fra kl. 8.00- 14.00, en enkelt dag til kl. 14.45.

5. og 6. årgang skal være ude i frikvartererne, men kan benytte sig at forskellige frikvarterstilbud indenfor i udvalgte pauser.

7.- 9. årgang møder kl. 8.15 og har fri kl. 14.45 ca. tre dage om ugen, resten kl. 14.00. 

7.- 9. årgang må være inde i pauserne, enten i egen klasse, egen årgangs gang kan eller udenfor. De kan også benytte sig af forskellige frikvarterstilbud, især i 12-pauserne. 

Pt. kører en forsøgsordning med, at 9. årgang må forlade skolens område i 10-pausen, hvis forældrene har givet tilladelse dertil.

Hver tredje fredag har 7.-9. årgang valgfag hele dagen fra kl. 8-14. De andre fredage har de fagdage ligesom resten af skolen. 

Der arbejdes med trivsel og fællesskab i alle klasser. 5.- 6. årgang har en ugentlig lektion med deres klasse-/kontaktlærer, hvor der bl.a. kan arbejdes med trivsel og andre aktuelle emner. 

På 7.- 9. årgang har klasse-/kontaktlæreren en lektion til rådighed, hvor han/hun taler med eleverne, arbejder med trivsel og lign. 

I forhold til motion og bevægelse så er det en del af den almindelige undervisning og kan foregå på forskellig vis. Nogle gange kan der være tale om powerbreaks, hvor man laver en aktivitet, som ikke har sammenhæng med det faglige arbejde. Andre gange kan det tænkes direkte ind i det faglige arbejde og understøtte det. Andre gange igen tænkes det ind i emner med fokus på trivsel og sundhed.

Samskabelse

Derudover samarbejdes der løbende med virksomheder om besøg, forældre kommer på skolen og fortæller om deres job, samarbejde med kirken og med foreninger, virksomhedsbesøg, besøg på Industrimuseet m.m.